Maja Vestergaard jagtede popidolet Christopher og lod sig opsluge af rusen og idoltilbedelsen på sociale medier – indtil hun indså, at hun måtte give slip på sin besættelse.
Af Simone Deding
| “Man ser et fast adfærdsmønster, der er meget repetitivt, hvor man konstant opsøger mere og kræver større doser. Hvis man stopper, kan man opleve fysisk og psykisk ubehag. Det sker i hjernens basale del, hvor belønningssystemet aktiveres, og over tid udvikles vaner som en tvangspræget tilgang.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Med kolde ører og iført handsker, hue og en stor vinterjakke bliver hun ført ind i den varme sal. Eller rettere: Hun maser sig igennem menneskemængden og løber op til hegnet med en puls på 180. Man skulle tro, at hun ikke længere havde energi efter at have brugt 30 timer i et telt en kold novembernat, men varmen fra pizzaen, som han høfligt har sendt ud til hende og resten af de ventende som tak, luner stadig.
Men det er ikke udelukkende det, der får den dengang 14-årige Maja Vestergaard til at holde varmen. Det er tanken om, at der nu kun er få timer til, at den krøllede, lyshårede og unge Christopher står lige foran hende. Igen.
Det er ikke første gang, hun har placeret sig uden for et koncertsted. Heller ikke anden.
| Redaktionen undersøger, hvordan sociale medier påvirker måden, som vi i dag dyrker vores idoler på, og om det kan ende i en decideret afhængighed. Af flere eksperter påpeges det blandt andet, hvordan det kan have konsekvenser for vores realistiske syn og måde at danne relationer på. Ligeledes beskriver flere kilder, hvordan afhængighedslignende symptomer kan opstå i forbindelse med idoldyrkelse, der gik hen og fik en altoverskyggende og dominerende rolle. Denne artikelserie tager med udgangspunkt i flere kilders fortællinger og eksperter fat i fænomenet afhængighed i forbindelse med, at vi dyrker vores allerstørste idoler. |
Faktisk var det en tilbagevendende aktivitet på nærmest ugentlig basis for den musikglade pige fra Herning, der endte med at skabe venskaber, selvtillid og usikkerheder – alt imens hun sammen med tusindvis af unge piger fulgte i hælene på teenageidolet, der synger om kærlighed, sorg og succes.
Men det var ikke helt omkostningsfrit at kaste sig hovedkulds ind i et miljø, der styrede alt i hendes hverdag i en intens periode på seks år.
En spirende forelskelse
| “Det starter jo dybest set med en interesse, som man prøver af. Typisk er det udløst af et ønske om at opnå en tilstand eller et fravær af en tilstand.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Hvis vi spoler 14 år tilbage til 10-årige Maja Vestergaard, der første gang får øjnene op for den voksende stjerne til en koncert med sin mor i Herningcentret, møder vi en pige, som med et bliver lige dele fascineret og forgabt i popstjernen.
“Det er både hans udseende og udstråling, der fanger mig. Og derfra kommer det lidt af sig selv. Jeg begynder at tage til koncerter sammen med min fars vens datter, der er den eneste i min omgangskreds, som har samme interesse som mig,” siger den nu 24-årige Maja Vestergaard, der sidder og kigger lidt ned i sin te, mens hun bliver sendt tilbage til den tid, hvor sangeren overtog al hendes tankekraft.
| CHRISTOPHERS BLÅ BOG Navn: Christopher Haugaard Nissen Fødselsdag: 31. januar 1992 (32 år) Ægtefælle: Cecilie Haugaard Gennembrudsår: 2011 Første single: Against the Odds Antal albums: 5 Antal vundne priser: 19 Majas dengang foretrukne sange: ‘Heartbeat’, ‘Little Sunshine’ og ‘Nympho’. Kilde: Wikipedia, DR |
Da de ligesindede klassekammerater ikke havde planer om at kaste sig over teenageidolet i første omgang, måtte Maja Vestergaard kigge andre veje. Og det blev ned i den lille skærm, der netop var begyndt at blomstre med muligheder som Instagram og Twitter (nuværende X, red.)
“Der er ingen, der har forstået det. Nogensinde. Det er der bare ikke. Det er virkelig få mennesker, der har sagt, at det var fedt, at jeg dyrkede ham. Alle mente, at det var mærkeligt og forstod ikke, hvorfor jeg prioriterede mine penge eller min tid sådan.”
Optur, der dækker over nedturen
| “I starten er man præget af en honeymoon-følelse. Tankerne cirkulerer i retningen af tilladende tanker, der hele tiden bekræfter en i, at det er godt for dig. Det kan eksempelvis være, at du bedre kan sove eller sige, at det ikke er så slemt, som det lyder, fordi du har styr på det.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Udover at gå i skole og dyrke andre fritidsinteresser er der lige så stille noget, som overtager Maja Vestergaards hverdag. En Instagram-konto dedikeret til popikonet.
Det bliver et fuldtidsjob for den spæde teenager, der jævnligt lægger billeder og videoer op af alle typer interviews, der nogensinde er lavet af og med Christopher. Koncerter. Facebook-opslag. Billeder af ham. Interaktioner, hvor han indgår.
“Man lægger det jo op, fordi man håber på, at han (Christopher, red.) ser det. Og hvis han gør det, så har man lyst til at blive ved. Jeg kan huske, at jeg blev glad, når jeg fik anerkendelsen, men jeg blev også dybt skuffet, når jeg så ikke gjorde,” siger hun og fortæller, hvordan hun forsvarede nedturen, hun altid gennemgik ved at minde sig selv om, at opturen snart kom igen.
Hun beskriver videre, at det samme gør sig gældende, når hun får øjenkontakt på første række, eller hun formår at være den første, der tilkendegiver sin interesse på et billede fra hans Instagram. En rus, der holder hende kørende, når hun bagefter bliver ramt af en følelse af tomhed og rastløshed.
“Man ved, at lykkefølelsen kommer med en pris. Men prisen er ikke så stor, at du ikke vil opleve lykkefølelsen igen,” fortæller hun.
En tabt kamp
| “Man oplever, at folk ikke forstår en, og at de rent ud sagt bare er ret nederen, fordi de stiller spørgsmålstegn ved, hvad man gør. Man begynder at begå sig i kredse, hvor andre gør det samme, fordi der er det legitimt, og der skal man ikke diskutere det.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Instagram-kontoen var for Maja et rum, der dannede rammerne for venskaber, der delte samme interesse som hende.
Venskaber blev dyrket på skærmen, når hun ikke længere var i skole. Men det var i grupperingerne, at det blev tydeligt, at det ikke længere handlede om Christopher.
Omdrejningspunktet var at være den største og mest dedikerede fan – en jagt, der ofte førte til konflikter med forældrene. De skulle ikke blot køre land og rige rundt for at opfylde hendes ønsker om at være sammen med idolet. De skulle sågar også tage diskussionen om, hvorvidt det var fornuftigt at bruge så meget tid på sociale medier, eller om hun overhovedet var gammel nok til at sidde alene og vente i flere timer ude foran et koncertsted.
“Jeg diskuterede meget med mine forældre, og det var en kamp, jeg aldrig vandt. Det gjorde de. Og det kunne jeg jo ikke rigtigt gøre noget ved dengang,” siger hun og forklarer, at familien trods alt gjorde deres bedste for at støtte det fællesskab, som Maja så brændende ønskede at være en del af.
Med måde.
Maja Vestergaard greb et håndklæde under en koncert, som efterfølgende blev den, som hun tørrede sine tårer væk med, når hun savnede sit idol. Foto: Privatfoto (Arkivfoto)
Mere vil have mere
| “Hjernen rykker lige så stille grænsen for, hvor meget og hvor ofte man har brug for det. Det, der var nok for en uge siden, er lige pludselig minimumsgrænsen nu.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Men med tiden udviklede det sig til en besættelse, og Maja Vestergaard kunne mærke, hvordan idoldyrkelsen gradvist rykkede sig. Det krævede mere tid på telefonen, flere likes, flere scolls, før tomrummet var udfyldt. Flere koncerter, før dopaminen slog ind.
“Jeg skulle bare have mere. Og mere. Og mere. Man kunne starte med at vente en time inden koncerten. Så to. Så fire Lige pludselig havde jeg ventet 30 timer inden en koncert, fordi jeg skulle være på første række.”
Tilgængeligheden kom endnu en gang fra den lille, lysende skærm, der viste sig at blive hendes følgesvend i de perioder, hvor musikken ikke kunne dyrkes i levende live.
“Mine tanker var faktisk ikke på andet end ham. Det var det, jeg lavede på min telefon hele tiden, fordi han var så tilgængelig. Det hele blev jo drevet af, at jeg havde adgang til de sociale medier uafbrudt. Jeg kunne godt gå to måneder uden koncerter, fordi jeg vidste, jeg hele tiden havde ham virtuelt. Det handler om vedligeholdelse, og det var det vigtigste i de stille perioder. Jeg havde svært ved at løsrive mig fra tankerne om ham,” lyder det fra Maja Vestergaard, da hun bliver bedt om at tage stilling til, om hun egentlig var blevet afhængig af ham og idoldyrkelsen.
Ren hjertesorg
| “Der findes seks kriterier for at vurdere, om man er afhængig af noget. Opfylder man tre af dem – mindst en måned inden for det sidste år – så ville man konkludere, at der er opstået en afhængighed i hjernen, man skal være opmærksom på.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Faktisk var Maja Vestergaard ikke i tvivl om, at idoldyrkelsen ikke kun påvirkede hende positivt. Lige så meget glæde den intense periode gav hende, lige så påvirket blev hun over den særlige forbindelse, som hun inderligt følte, der var skabt de to imellem.
“Det var psykisk mærkbart i dagene efter koncerterne. Det føltes som ren hjertesorg, når jeg ser det i retrospekt, og han var egentlig til tider alt for dominerende. Det har gjort mig opmærksom på så mange følelser, og det beretter jo i allerhøjeste grad om, at jeg fik et helt forvrænget syn på verden og den relation, som jeg troede, jeg havde til ham,” siger Maja Vestergaard.
“Og det er nok ikke helt sundt at have til et menneske, man ikke kender. “
| DE DIAGNOSTISKE KRITERIER: Et afhængighedssyndrom er opfyldt, hvis tre eller flere af følgende punkter har været til stede i mindst en måned: 1. En stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) 2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen 3. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse 4. Toleransudvikling 5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. Fortsat brug trods erkendt skadevirkning Ovenstående kriterier bruges til at klargøre, hvorvidt en person kan kaldes afhængig af noget. Hvis mindst tre af disse kan krydses af som et generelt mønster, vil man blive konstateret afhængig. Afhængighed sættes dog i samråd med en konsulent, der ved samtale sporer sig ind på, hvad der er brug for. Kilde: medicin.dk |
Giv slip
| “Hjernen kommer til at tro, at noget er enormt vigtigt. Den sender flere signaler i bestemte områder, fordi det bliver tillagt stor værdi for overlevelse. Prisen for det er, at hvis man fjerner det – fordi det er jo ikke vigtigt for overlevelsen at gå til koncerter eller se, hvad et idol har fået at spise – så bliver alle tanker jo optaget af det. Det er en motorvej, der er lagt, og man skal til at lære at køre på en landevej ved siden af.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
Christopher-eraen sluttede brat for Maja Vestergaard, da et efterskoleophold satte en stopper for den intense vedligeholdelse. Det var en udvikling, hun havde forventet, men som alligevel kom med sin pris.
“På et tidspunkt var det bare ude af mine hænder, og jeg måtte erkende, at jeg blev nødt til at give slip. Jeg måtte indse, at der var koncerter, hvor jeg ikke kunne være der. Det er lidt ligesom, når man bryder med en kæreste. Det bliver bedre over tid, men det fylder alt i starten,” siger hun.
Tilbage i hendes lejlighed i Aarhus er teen, som Maja Vestergaard begyndte at drikke, da hun skulle fortælle om sit idol, for længst drukket. Men efter en længere pause, hvor hun har fokuseret på sin hvide kop, mens hun har kastet sig tilbage i følelserne og tankerne om sin dengang intense periode, vælger hun at gå til bekendelse.
“Jeg har nok underdrevet i min fortælling om, hvor meget han egentlig fyldte. Både på efterskolen, men også helt generelt til alle. Jeg sad jo på efterskolen og postede stadig billeder af ham, uden folk vidste det, og jeg fulgte stadig med i det omfang, jeg kunne. Jeg kunne nok ikke give helt slip alligevel,” lyder det.
Det destruktive fanforhold
| “Der er en gråzone mellem overforbrug og misbrug.” Signe Düring, ekspert i hjernen ved afhængighed og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. |
I dag kigger Maja Vestergaard tilbage på sin tid som Christopher-fanatiker med blandede følelser. En periode, hun ikke ville have været foruden, men det er samtidig noget, der har gjort hendes forhold til fanmiljøet decideret ‘destruktivt’.
“Det har været destruktivt i den forstand, at jeg hele tiden har været i et limbo af at være euforisk og fortvivlet. Og jeg er det i og for sig stadig, når jeg går til koncerter med ham, fordi jeg kan se, at han dedikerer sin tid på scenen mere til dem ved siden af mig end til mig. Det var en usmagelig form for jalousi over for dem. Den del ser jeg som særligt destruktiv for min måde at gå til hans koncerter i dag, og det kommer nok som et produkt af, hvor intenst og indelukket det var dengang,” siger hun.
“Det kan lyde mærkeligt, men jeg kan stadig føle mig fravalgt af ham. Og når jeg får det sådan, overvejer jeg, om det egentlig er værd at hive op i følelserne igen. Om jeg egentlig skal lade være med at gå til koncerter i dag, fordi det kaster mig tilbage til dengang, hvor det var så ekstremt, intenst og ustyrligt.”
Maja Vestergaard måtte give slip på sin afhængighed, da hun startede på efterskole, men selv i 2022 er det dog stadig et særligt forhold, som hun har til idolet. Foto: Privatfoto (arkivfoto)
En afhængighed, der sidder fast
| “Så snart du er afhængig af noget, så er du for afhængig – uanset hvad det er. Det øjeblik, du opfylder kriterierne, er det noget, der skal justeres på, fordi så fylder det uhensigtsmæssigt meget. Du kan godt blive afhængig af personer og sociale medier, og det er de samme mønstre, vi ser der, som vi gør ved rusmidler. Der er det der element af, at man ikke har nogen grænser. Man er ikke i stand til at afvige fra det, man vil. Det er ikke et ønske mere, men nu er det måske bare lidt mere tvangspræget,” afslutter Signe Düring, der er ekspert i hjernen ved afhængighed og psykiatri og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi, der har beskrevet de klassiske symptomer og faser i en afhængighed. |
Men i september 2024 står Maja Vestergaard ude foran Ceres Arena i Aarhus i flere timer. Præcis som i gamle dage.
Et par minutter inden dørene åbner, får hun hjertebanken. Pulsen stiger. Kapløbet er i gang igen. Det handler om den forreste plads.
“Jeg tænker, at alt kan gå galt nu. For mig er det kun en mulighed at stå forrest. Ellers er det ikke interessant for mig. Min puls begynder bare at stikke af fra mig, fordi jeg frygter, at det ikke lykkes for mig.”
Lyden af skrigende fans rammer hende, da hun indser, at dørene åbner. Og ind løber hun – med sin veninde, Caroline Skøtt, under armen – og får den forreste plads.
“Og så sænker roen sig.”