En ny spiller har meldt sig, når det handler om at dyrke vores idoler. Men vi skal være opmærksomme på, hvordan sociale medier kan ændre vores idoldyrkelse til en potentiel afhængighed, lyder det fra flere forskere.
Af Simone Deding
Spoler vi et par årtier tilbage, kunne dedikerede fans tilbringe timevis i silende regnvejr i en festivalstol. Når de åbnede øjnene i deres teenageværelse, mødte de billeder af mænd med strithår og læderbukser, der prydede væggene. Og hvis blikket faldt på hjørnet af rummet, var det nærmest en selvfølge, at en papfigur i personstørrelse stod og smilede tilbage til dem.
Men en ny dimension til vores måde at dyrke vores allerstørste forbilleder og idoler er i de senere år kommet til. Lige pludselig skal vi ikke vente på det månedlige ‘Vi Unge’-blad, så vi kan klippe plakater ud og quizze i vores idolers yndlingsfarver. Nej, nu kan vi være eksponeret for dem hele tiden, hvis blot vi tager vores elektroniske apparat frem og går ind på et hvilket som helst socialt medie, der netop har fanget vores ikon i at spise frokost på sin yndlingsrestaurant.
| Redaktionen undersøger, hvordan sociale medier påvirker måden, som vi i dag dyrker vores idoler på, og om det kan ende i en decideret afhængighed. Af flere eksperter påpeges det blandt andet, hvordan det kan have konsekvenser for vores realistiske syn og måde at danne relationer på. Ligeledes beskriver flere kilder, hvordan afhængighedslignende symptomer kan opstå i forbindelse med idoldyrkelse, der gik hen og fik en altoverskyggende og dominerende rolle. Denne artikelserie tager med udgangspunkt i flere kilders fortællinger og eksperter fat i fænomenet afhængighed i forbindelse med, at vi dyrker vores allerstørste idoler. |
Og det er et udtryk for en ny virkelighed for vores måder at anskue vores idoler på, hvis man spørger Claus Toft-Nielsen, der er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet med forskningsprofil i fankultur, populærkultur og medier.
Det er et grundvilkår for den verden, vi lever i, at vi dyrker vores idoler anderledes i dag, end vi har gjort for eksempelvis 15 til 20 år siden – og det er i høj grad på grund af de sociale medier. Det er en ny adgang, man som fan kan få til sit idol, og stjernerne er mere tilgængelige. Det er derfor også et eksistensgrundlag for artisterne, at de bliver nødt til at være til stede og tilgængelige på de sociale netværksmedier, hvis de vil nå ud til deres fans og promovere sig selv,” lyder det.
Claus Toft-Nielsen beskriver endvidere, hvordan forholdet fans og idoler imellem derfor har rykket sig i kraft af de digitale mediers fremkomst. Førhen var det paparazzifotografen, der stod mellem artist og fan som bindeled, hvor det i dag er op til den enkelte fan selv at styre i hvor høj grad, man ønsker at tilegne sig viden om sit idol.
Uanede muligheder
Vi kender dem som Swifties, Sjakalinas, Beliebers eller måske Directioners. Bag flere af de største popikoner står dedikerede fanbaser, der samler mennesker fra hele verden om én ting: kærligheden til samme person eller gruppe. Og den nye adgang er imidlertid også noget, der får medieforskeren til at sige, at fans har det bedre end nogensinde. Fællesskaber kan dannes på sociale fora, private informationer og oplysninger om idoler deles på de sociale medier, ligesom det også er muligt at interagere med dem i et kommentarspor.
“Fordelene er, at vi har langt kortere adgang til dem, og vores points of entry (adgangspunkt, red.) i forhold til deres univers er blevet mere tilgængeligt. Der er mulighed for at blive eksponeret langt oftere, og vi kan følge mere med i deres liv. Hvis vi virkelig ønsker at dykke ned i noget, så er der uanede muligheder i dag – ene og alene grundet de digitale mediers fremkomst,” lyder det fra Claus Toft-Nielsen.
Han får opbakning af Helle Kannik Haastrup, der er lektor og har en ph.d. i film og medievidenskab ved Københavns Universitet.
“Sociale medier har været det springende punkt for vores idoldyrkelse og relation til kendte mennesker. De sociale medier er konstruerede sådan, at vi kan følge med i, hvad de kendte foretager sig. Det, som sociale medier har ændret, er, at vi har adgang til dem, og at vi også som følgere har en anden slags stemme end førhen. Det kan være med til at skabe fællesskaber,” siger hun.
| Sociale medier er børns foretrukne hverdagsaktivitet En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at de fleste børn i syvende klasse (12 til 14 år) foretrækker at bruge mobilen i fritiden. Samtidig viser undersøgelsen, at børn debuterer på sociale medier i en yngre alder. Hele 74 procent af børnene i syvende klasse foretrækker sociale medier frem for at tilbringe tid med familien. Undersøgelsen inkluderer svar fra 2153 børn i fjerde og syvende klasse samt interviews med 68 børn fra skoler over hele landet. Kilde: Børns Vilkår |
Fan eller fanatiker?
Men inde bag de store fællesskaber, den stærke relation og de store oplevelser, som mange unge mennesker tidligt oplever, når de står foran en scene og skriger med på deres yndlingsnummer, er der en bagside af medaljen. Spørger man medieforsker Claus Toft-Nielsen, er der ting, man bør være opmærksom på, når vi taler om den bredere berøringsflade og større mulighed for at dykke ned i vores idoler. Sociale medier har nemlig den fordel, at de er tilgængelige. Men problemerne skal findes samme sted.
“Det kan være svært at styre for fans, der dyrker deres idoler på de sociale medier. Ordet ‘fan’ stammer fra ‘fanatiker’, og det indebærer i sig selv en problematik, fordi det beskriver en person, der er overdrevent investeret i noget,” lyder det fra Claus Toft-Nielsen, der beskriver, hvordan fans med tiden kan have tendens til ikke blot at rykke deres egne grænser, men også idolets grænser for, hvad idoldyrkelse egentlig er.
Han peger på begrebet parasocialisering, der beskriver, hvordan mennesker danner relationer til vores idoler gennem de sociale medier. Problemet med relationen er bare, at der ikke kommer nogen reaktioner den anden vej fra.
“En parasocial relation er en envejs social relation, hvor vi synes, vi kender dem, som vi er fan af, fordi vi mener, vi har brugt meget tid – særligt på sociale medier – i deres selskab, men uden det er gensidigt. Det er en social relation uden den gensidighed, der er i vores relationer, som vi har i virkeligheden,” lyder det.
“Det er også der, hvor superfans måske går galt i forhold til, hvor meget de føler, de kan tillade sig over for deres idoler. Men jeg tror, det er en basal menneskelig relation, som er en sociologisk mekanisme, der er i mennesket, og vi kan ikke undgå, at vi kommer til at føle os knyttet til dem,” siger Claus Toft-Nielsen.
Selvom han påpeger, at de parasociale relationer altid har været der, så er der ifølge ham en klar sammenhæng mellem de sociale mediers fremkomst og tilgængelighed og måden, vi kigger på vores idoler.
“Vores adgang til dem og deres selskab påkalder sig mere opmærksomhed, fordi vi har mere adgang til dem. Det er så nemt, når vi har de sociale medier, så det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem de parasociale relationer, som kommer som et produkt af de sociale medier.“
Dit nye rusmiddel
Og det lyder vel egentlig udmærket: Vi har de sociale medier, vi dyrker vores idoler, vi får en ny ven, og så er det ellers bare at dykke ned i musikuniverset og de sociale medier. Men det er nu ikke så simpelt endda.
Det viser sig nemlig, at der kan være en sammenhæng mellem de sociale medier, den parasociale relation og mulighed for afhængighed.
| Velkommen til din afhængighed Ligesom vi kan være afhængige af rusmidler, er det de samme mekanismer, der forekommer, når vi går igennem et afhængighedsforløb, hvor idoldyrkelse er omdrejningspunktet. Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger Signe Düring, der er ekspert i hjernen ved afhængighed og psykiatri og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi. “Det er sådan, at alt kan være afhængighed. Du kan sagtens blive afhængig af et menneske eller et idol, hvis du krydser minimum tre ud af seks diagnostiske kriterier ud – ikke alle afhængigheder behøver være med dødelig udgang eller fysiske skader. Men vi ser de samme adfærdsmønstre, og hvis idolet lige pludselig er det mest dominerende, som er omdrejningspunktet for al tankevirksomhed og adfærd hos den pågældende, så kan man godt kategorisere det som en afhængighed. Det handler hele tiden om at få en højere dosis, og hvis man gennem sociale medier konstant kan gøre det, så er det en nem måde at fodre hjernen på, uden man egentlig tænker over det.” |
Det undrer imidlertid heller ikke Sarah Awad, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Københavns Universitet. Der findes ikke specifikke tal, der kan henvise til det antal af mennesker, der på daglig basis dyrker deres idoler, men ifølge Sarah Awad hænger det således sammen, at vi mennesker er indrettet til at se op til nogen eller noget. Der er derfor potentiale for os alle sammen, at vi dyrker vores idoler af den ene eller anden form – og hvis det ender med at blive så altoverskyggende for mennesket, er det ikke uden konsekvenser.
“Du gør det til din identitet at være fan, og du tager din egen personlige og selvstændige refleksion væk. Nu er du bare en fan. Derfor følger du bare med i, hvad der sker omkring vedkommende. Det har den psykologiske risiko, at det kan påvirke, hvor selvstændig du er, men også hvor selvstændig du ser dig selv. Det bliver ukontrollerbart, og det har en pris,” siger hun og fortsætter:
“Når vi er så følelsesmæssigt investeret i et andet menneske, kan grænsen krydses, så det får konsekvenser for andre følelsesmæssige investeringer, som vi helst også skal have; dem, der er bedre, så vi kan blive selvstændige og være en del af grupper. Hvis fascinationen fylder så meget, at den tager dig væk fra din følelsesmæssige investering i andre ting end idoldyrkelsen, så er det nærmest sikkert, at der følger en pris, som kan have indvirkning på din måde at danne relationer.
| DE DIAGNOSTISKE KRITERIER PÅ EN AFHÆNGIGHED: Et afhængighedssyndrom er opfyldt, hvis tre eller flere af følgende punkter har været til stede i mindst en måned: 1. En stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) 2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen 3. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse 4. Toleransudvikling 5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. Fortsat brug trods erkendt skadevirkning Ovenstående kriterier bruges til at klargøre, hvorvidt en person kan kaldes afhængig af noget. Hvis mindst tre af disse kan krydses af som et generelt mønster, vil man blive konstateret afhængig. Afhængighed sættes dog i samråd med en konsulent, der ved samtale sporer sig ind på, hvad der er brug for. Kilde: medicin.dk |
Up to date kan have sin pris
Selvom det ikke er muligt at klargøre, hvor mange mennesker der ender med at havne i det, der kan kvalificeres for en afhængighed, er det ifølge eksperterne stadig essentielt at have fokus på, hvordan vi behandler vores idoldyrkelse i dag.
“Det er vigtigt, at vi har fokus på, at vi kan blive afhængige af idoler, fordi vi altid vil søge efter at have nogen, som vi kan se op til, eller som kan motivere os. Det er sådan, vi er bygget, og der er sådan set ikke forskel på fundamentet for os mennesker, hvad det angår. Når vi ser på de ekstreme tilfælde, skal vi være opmærksomme på, om det krydser grænsen til, at man lige pludselig ikke kan være refleksiv eller kritisk omkring sit idol, men også over for sin egen måde at dyrke det på. Det er samme mønstre, som vi ser ved andre afhængigheder, og derfor er det vigtigt, at vi har fokus på, at det også sker ved idoldyrkelse,” siger Sarah Awad.
Helle Kannik Haastrup, der er lektor og har en ph.d. i film og medievidenskab ved Københavns Universitet, stemmer i. Ifølge hende skal man passe på med at lægge al ansvaret over på de sociale medier, men udviklingen går kun i én retning, hvorfor der er brug for opmærksomhed på, hvordan vi reagerer på netop den.
“Det er relevant, at vi beskæftiger os med, hvordan og hvorfor vi dyrker vores idoler, og at man har fokus på, hvordan man bruger de sociale medier som en ressource. Ligesom det er interessant, hvordan man kommunikerer med og forholder sig til andre på sociale medier. Det er spændende, fordi idolerne deler deres liv med os på internettet, og man har nemmere adgang til dem,“ lyder det fra hende.
Claus Toft-Nielsen, der er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet med forskningsprofil i fankultur, populærkultur og medier, mener ikke, at problemets omfang kalder på reguleringer fra politisk hold. Dog fortæller han, at de sociale mediers indtog i vores hverdag helt generelt skal have fokus, hvad end det handler om idoldyrkelse eller generelle tendenser.
“Det store problem er fremkomsten af sociale medier, der gør, at vores adgang til det og vores tilgængelighed af de her idoler, som vi er fans af, at det er langt bredere og langt større. Det er et problem, hvis man ikke kan styre det, og hvis man ‘falder i’. Det er eksponeringen, som man har så nemt ved at blive udsat for som fans, fordi vi kan bruge det 24 timer i døgnet, og det kan give den parasociale relation, der til sidst kan gøre en så afhængig, at man skal holde sig up to date hele tiden,” siger han og pointerer, at det sandsynligvis er en virkelighed, som vi skal vænne os til.
“Det er bare en del af vilkårene for, hvordan medielandskabet ser ud i dag, og hvordan det udvikler sig.”