Caroline Skøtt dyrkede Justin Bieber i en sådan grad, at forældrene måtte gribe ind. I dag har hun kastet sin kærlighed på et nyt idol, men med en ny erfaring i bagagen.
Caroline Skøtt havnede i giftige fanfællesskaber, da hun i en periode af sit liv dedikerede al tankekraft til popidolet Justin Bieber. Foto: Privatfoto (Arkivfoto)
Af Simone Deding
Med tårer i øjnene efterlader hun sin telefon på natbordet, da det er ved at være på tide, at hun skal i seng. Flere timer har hun været begravet i sit helt eget univers, som består af YouTube-videoer og korrespondancer med andre ligesindede.
Men aftenen sluttede ærgerligt for den dengang 12-årige Caroline Skøtt, der i sit helt nye Justin Bieber-fællesskab nu også havde fået sig et par uvenner. Egentlig husker hun ikke selv, hvad der skyldtes, at hun måtte gå ulykkelig i seng flere aftener af samme årsag, men det var ikke uvant, at kampen om at være den største Justin Bieber-fan overtog flere følelser og tanker dagligt.
Caroline Skøtt, der i dag er 23 år og til dagligt læser til sygeplejerske, var det, som hun selv ville kalde superfan af Justin Bieber, da han lige så stille blomstrede op i start 2010’erne.
| Redaktionen undersøger, hvordan sociale medier påvirker måden, som vi i dag dyrker vores idoler på, og om det kan ende i en decideret afhængighed. Af flere eksperter påpeges det blandt andet, hvordan det kan have konsekvenser for vores realistiske syn og måde at danne relationer på. Ligeledes beskriver flere kilder, hvordan afhængighedslignende symptomer kan opstå i forbindelse med idoldyrkelse, der gik hen og fik en altoverskyggende og dominerende rolle. Denne artikelserie tager med udgangspunkt i flere kilders fortællinger og eksperter fat i fænomenet afhængighed i forbindelse med, at vi dyrker vores allerstørste idoler. |
Hurtigt fandt hun ud af, at én ting var at lytte til hans musik, have plakater og papfigurer eller sengetøj med hans ansigt på. Men en anden ting var, at der på sociale medier opstod små fællesskaber, hvis oprindelige mål egentlig var at samles om at elske det canadiske popikon.
“I starten skrev jeg med mange af dem, og de blev mine tætteste venner. Men jeg synes faktisk, at de fællesskaber var decideret giftige. Hvis man ikke støttede op om hinandens fansider, så blev man uvenner. Men samtidig ville man jo også gerne selv være den, der havde flest følgere og blev set på som den største og bedste fan. Rent ud sagt gjaldt det jo bare om at få mest opmærksomhed,” fortæller Caroline Skøtt og beskriver, hvordan hun mente, at hun havde reelle venskaber, der holdt hende længere og længere tid i sin idoldyrkelse.
“Jeg tror faktisk, at jeg ville sige, at jeg var decideret afhængig af at dyrke ham. Først var det bare det at se videoer på YouTube eller snakke om ham med mine venner i skolen, men til sidst blev det også de her Facebookgrupper og -fællesskaber, som holdt mig fast i det. Og hvis jeg ikke tjekkede ind hos dem aftenen, kunne jeg godt få det ret dårligt.”
Og spørger man Signe Düring, der er ekspert i hjernen ved afhængighed og psykiatri og i behandling af afhængighed med medicin og psykoterapi, er det heller ikke atypisk, at afhængigheder både skabes, men også fastholdes i sociale relationer. Blandt andet eksemplificeres det hos alkoholmisbrugere, hvor ‘fællesskabet’ også findes på værtshuset eller den samme bænk på samme tidspunkt som altid.
“Det opstår i sociale kontekster, men det er også der, hvor det bliver vedligeholdt,” siger hun.
| JUSTIN BIEBERS BLÅ BOG Navn: Justin Drew Bieber Fødselsdag: 1. marts 1994 (30 år) Gennembrudsår: 2008 Første single: ‘One Time’ Antal gange som nummer 1 på Billboard Hits: 8 Carolines foretrukne sange: ‘Born to be somebody’ og ‘Off my face’. Kilde: Wikipedia, Billboard |
Telefonfri tid
Det var heller ikke noget, der gik Caroline Skøtts forældres næse forbi. Faktisk blev det sådan, at telefonen blev taget fra hende, hvis ikke hun kunne styre det, eller hvis de mente, at der blev brugt for meget tid på noget, der ikke var nyttigt eller sundt for hende.
“Min mor satte en begrænsning på, hvor meget jeg kunne bruge min telefon og skrive med de andre. Måske handlede det om mit generelle forbrug også, men jeg tror helt sikkert, at de tænkte, at min dyrkelse af ham havde taget overhånd. Jeg blev ret sur på mine forældre over den beslutning, men nu kan jeg godt se, at det både var voldsomt og heller ikke særligt givende for mig, fordi jeg blev ved med at tro på, at jo mere jeg dyrkede det, jo tættere ville jeg komme på ham,” siger Caroline Skøtt.
Caroline Skøtt havde hele værelset klistret til af Justin Bieber, som hun kunne kigge på, mens hun på computeren i Facebook-fællesskaber dyrkede idolet. Foto: Caroline Skøtt
Sarah Awad, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Københavns Universitet, beskriver i den forbindelse, at det potentielt kan gå ud over ens måde at se og danne relationer på, hvis man i en for lang periode giver idoldyrkelsen for megen unødvendig energi.
“Sagen er jo den, at når man bruger meget tid på noget, så er der noget andet, som mister tid. Hvis man bruger fire timer om aftenen på at dyrke sit idol og se interviews, hvor man alligevel ville have siddet foran fjernsynet, er der måske ikke noget galt. Men bruger man fire timer på det og bagefter finder ud af, at man ikke har tid til det, som ens reelle liv også kræver af en, så bliver det problematisk,” siger hun og forklarer, at det også kan gå ud over ens måde at anskue verden og andre relationer på.
“Hvis fascinationen fylder så meget, at den tager dig væk fra din følelsesmæssige investering i andre ting end idoldyrkelsen, så er det nærmest sikkert, at der følger en pris, som kan have indvirkning på din måde at danne relationer eller bånd til andre ting, der ikke er meningen, skal være lige så ekstreme.”
| En parasocial relation kan opstå, når mennesker danner relationer til deres idoler gennem de sociale medier. Det er en envejs social relation, hvor man til gengæld føler, at der er en gensidighed, og man kender personen, som var de en del af ens sociale netværk. Ifølge Udforsk Sindet, der er en dansk hjemmeside, der fokuserer på psykologi, mental sundhed og videnskabelige perspektiver på sindet, kan man med andre ord kalde det for falske sociale relationer, som medierne opbygger. Kilde: Udforsk Sindet |
100 procent
Og ekstrem er ikke et ord, som Caroline Skøtt tager afstand fra. Faktisk beskriver hun, at Justin Bieber var så dominerende for hende, at det fyldte hele hendes liv.
“Hvis man skal sætte en procentsats på, ville det være 100 procent. Det var det eneste, jeg tænkte på, og det eneste, jeg ville snakke om. Jeg snakkede nærmest kun med mennesker, der havde det på samme måde. Det var ikke, fordi jeg ikke var venner med de andre, men det var tydeligt at mærke, hvem man helst ville tale med. Derfor begyndte jeg også at danne de relationer på nettet. Her kunne jeg få det, jeg allerhelst ville: at få lov til at snakke om Justin Bieber, siger hun.
I den forbindelse beskriver hun, hvordan det også var med til at skabe den parasociale relation til popfænomenet.
“De sociale medier gjorde 100 procent sådan, at jeg følte, jeg kendte ham. Jeg kunne gøre opmærksom på mig selv, og det fik mig til at blive ved. Og ved. Og ved. Med tiden blev det jo nok desværre et usundt forhold, som jeg fik til ham og den relation. For et ungt menneske er det vigtigt, at man lader andre ting fylde,” siger hun og beskriver, at det har været overvældende at gå så meget op i noget, at det overtager alt andet.
Selvom hun siger, hun havde andre veninder i den periode, og at hun også havde mulighed for at være “barn”, så er det stadig Justin Bieber, der fylder absolut mest, når hun kigger tilbage på den tid.
Og det lader heller ikke til at være helt uvæsentligt, at idoldyrkelsen for Caroline Skøtt foregik på de sociale medier. Det er nemlig i høj grad dem, der er synderen bag den parasociale relation, man kan opbygge.
“Sociale medier kan være med til at gøre, at man får den parasociale relation, og den kan være med til at gøre, at man bliver afhængig af den relation, der kun er ensidig. Fordi den føles ikke ensidig,” siger Sarah Awad, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Københavns Universitet.
Forfra
Men selvom Caroline Skøtt tænker tilbage på sin Justin Bieber-tid med blandede følelser, så er hun ikke for fin til at sige, at hun har kastet sig over et helt nyt eventyr med den viden og erfaring i bagagen.
Mens hun fortæller om, hvordan hun inden længe skal til sin 13. koncert på et halvt år med kunstneren Uro, hvis borgerlige navn er Jeppe Kronbach, kigger hun til sin højre side. Her er Maja Vestergaard placeret, som hun kender fra sin efterskoletid, hvor henholdsvis Justin Bieber og Christopher midlertidigt blev sat på hylden.
| UROS BLÅ BOG Borgerlige navn: Jeppe Kronbach Kunstnernavn: Uro Fødselsdag: 1997 (28 år gammel) Gennembrudsår: 2020 Første single: ‘Slåbrok’ Carolines foretrukne sang: ‘Sov sødt’ Majas foretrukne sang: ‘Afsted (En løs pt. 2)’ Kilde: DR |
Sammen bruger de i dag deres SU på DSB- og koncertbilletter rundt i hele landet, ligesom musikken også gerne kører uafbrudt, hvis det kan lade sig gøre. Men de to unge kvinder mener ikke, at de i dag har samme hang til destruktive mønstre og afhængighedsskabende fællesskaber på sociale medier.
“Sociale medier betød mere for mig, da jeg dyrkede Justin Bieber, end det gør nu. Det kan godt handle om min alder, og at jeg ikke har lyst til at ‘udstille mig selv’ som fan på samme måde længere, men jeg tror måske også bare, jeg har fundet ud af, at man ikke kan – og jeg heller ikke vil – dedikere hele sit liv til et menneske, der ikke er i min omgangskreds,” siger Caroline Skøtt, der yderligere forklarer, at det handler om, hvad hun gerne vil udstråle nu.
“Jeg forbinder ekstreme fans med det, som jeg var dengang, og det har jeg ikke lyst til at udstråle i mit voksenliv,” lyder det.
Det samme gør sig gældende for Maja Vestergaard, der decideret skammer sig over at kaste sig hovedkulds ind i en ny idoldyrkelse. På samme måde som sin veninde forbinder hun den ekstreme idoldyrkelse med tiden som Christopher-fan.
“Jeg køber totalt ind på præmissen om at være fan af nogen. Jeg skammer mig bare over selv at være det. Det er lidt ligesom, når folk går ekstremt meget op i løb. Vores hobby er måske bare en lidt mindre “sportsgren”, og derfor er det ekstra flovt, når folk påtaler det,” siger hun og beskriver, at hun heller ikke længere har et behov for at råbe højt om sin fanfølelse.
“Det er en ting, jeg har med Caroline i dag, hvor vi også godt kan tale om, hvis det potentielt skulle tage overhånd eller gå ud over vores arbejde eller skole,” siger Maja Vestergaard.
I dag er de to voksne veninder rundt omkring i Danmark for at følge den danske musiker Uro. Selvom det har ekstreme tendenser, mener Maja Vestergaard (tv) og Caroline Skøtt (th) dog, at det er med en anden ro, de dyrker deres idol på. Foto: Privatfoto
Det er nu heller ikke så underligt, at alderen spiller en rolle i måden, vi dyrker vores idoler på, lyder det fra Claus Toft-Nielsen, der er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet med forskningsprofil i fankultur, populærkultur og medier.
“Hos unge mennesker – og særligt teenagere – er frontallapperne jo simpelthen heller ikke vokset sammen, og det er meget nemt at overgive sig til noget og kaste sig hovedkulds ind i det, mens vi som voksne har en mere konservativ tilgang til det, vi er fan af. Vi er ikke nødvendigvis nogen, der kun ser det positive i det, mens vi er i det. Og det er måske sket som et produkt af de sociale medier, fordi voksne mennesker ikke er vokset op med dem,” siger han.
Til gengæld kan begge Uro-fans stadig genkende følelsen af, at man får sit ‘fix’ til en koncert, og dagene efter kan være hårde med følelsesmæssige tømmermænd og en nedtur, der ifølge dem stadig kan sammenlignes med at være misbruger.
“Faktisk arbejder vi begge til dagligt med misbrug ved siden af vores studie, og jeg kan jo egentlig godt se mig selv i, at dagene efter koncerterne er de værste. Der er for lang tid til, at vi skal ‘stikke igen’. Så er det følelsen af, at det var virkelig fedt, men nu er det bare virkelig ufedt,” lyder det fra Caroline Skøtt.
En kultur i udvikling
Selvom måden, hvorpå deres idoler bliver dyrket, har ændret sig for Caroline Skøtt og Maja Vestergaard, er det fortsat vigtigt at have fokus på tendenserne, der kan opstå, ligesom de sociale mediers udvikling også kun går én vej.
Sådan lyder det fra Helle Kannik Haastrup, der er lektor og har en ph.d. i film og medievidenskab ved Københavns Universitet.
“Jeg tror, at fankultur og digitale fællesskaber er i konstant udvikling. Forskning peger på, at der altid er stærke fællesskaber omkring interesser. Idoler kan bringe folk sammen, og det vil de blive ved med. Men der er også mere og mere ved idoldyrkelse, som vi ikke kan se, og den udvikling skal vi selvfølgelig følge med i,” siger hun.
Den samme udvikling ser Sarah Awad, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Københavns Universitet, også, når hun kigger på, hvordan vi bruger de sociale medier i dag.
“Det betyder ikke, at sociale medier er dårlige. De bidrager også til mange gode ting og til de fællesskaber, der er internt i fankulturer. Dog er det bare vigtigt, at vi er opmærksomme på, at der også er downsides ved at dyrke sit idol på de sociale medier, fordi vi skaber den parasociale relation, der kan ende med, at vi ser skævvredet på verden eller på vores idoler,” pointerer hun.
Problemet er imidlertid ikke så stort, at man skal kigge på politiske reguleringer på området, men det er dog stadig et tema, man skal have i overvejelserne, når vi fremover dyrker vores idoler, mener Claus Toft-Nielsen.
“Jeg kan sagtens se for mig, at det udvikler sig til, at flere og flere havner i det, hvor der er nogle etiske overvejelser i forhold til, hvordan man dyrker sit idol, og hvad man selv kan tolerere. Det er en intern selvjustits, som skal redde fankulturen og de problemer, der ligger i den. Det er den måde, der er størst chance for, at problemet måske går i sig selv eller bliver løst. Hvis man forbyder noget, så skal denne type fans nok finde en måde at få adgang til det,” lyder det fra ham.
Caroline Skøtt og Maja Vestergaard kigger på hinanden, da de er færdige med at snakke om både gode, gamle, nye og dårlige tider i forbindelse med deres ekstreme perioder som fans. Og så begynder de planlægningen af den næste koncert med Uro.